“Dinosaurens fjer”

Dinosaurens Fjer af Sissel-Jo Gazan er en bog der længe har stået på min liste, over bøger jeg gerne vil læse. I sommers fik jeg muligheden for at låne den af min tante, og det gjorde jeg så selvfølgelig. Den røg dermed ned i kufferten og med på ferien til Mallorca. Da jeg første gang satte mig med romanen, og læste bagsiden af omslaget, blev jeg lidt skeptisk. En videnskabelig krimi var nemlig det der beskrev romanen, og jeg var ikke helt sikker på, hvad ordet videnskabelig indebar. Jeg blev dog alt andet end skuffet, da de første kapitler var læst. Den ene side tog lynhurtigt den anden, og spændingen eksisterer helt fra starten. Det videnskabelige aspekt er alt andet end tørt og kedeligt, som jeg lidt havde frygtet. Man får et indblik i dinosaurernes forhistorie, og selvom disse skabninger ikke som sådan interesserer mig, er det stadig spændende læsning. Fortællingen er ikke kun videnskabelig, men også en historie om kærlighed og et psykologisk drama. Historien udspiller sig på et universitet og har kvinden Anna Bella Nor i hovedrollen. Anna står overfor at skulle afslutte sit speciale. I den forbindelse bliver hun hurtigt trukket ind i en forsker verden, hvor det er altafgørende at få sit materiale publiceret, og hvor flere mystiske og uforklarlige mord pludselig finder sted.

I disse dage udkommer Sissel-Jo Gazans relationsroman til Dinosaurens fjer. Bogen hedder Svalens Graf og skulle igen være en videnskabelig krimi, i samme stil som forgående bog. Jeg synes, at Sissel-Jo formår at finde sin egen unikke historiefortælling i krimiverdenen, som efterhånden er blevet rigtig stor. Jeg kan også godt lide, at en krimi ikke blot er uhyggelig og spændende, men at man faktisk også kan lære noget om forskellige ting, som man ikke ellers ville stifte bekendskab med. Svalens Graf er derfor blevet tilføjet på min liste over fremtidig læsning, og jeg glæder mig faktisk rigtig meget til, at det bliver tid til at læse den.

Har I læst Dinosaurens fjer?
Hvad tænker I om en videnskabskrimi? 
Skal I læse Svalens Graf?

“Øen”

Bogen Øen er skrevet af Victoria Hislop, og er endnu én af de bøger jeg fik læst i min sommerferie. Jeg fik foræret bogen sidste juleaften, og har bevidst gemt den til sommeren. Jeg brugte dog ikke mange dage på at læse den. Når man først kommer igang med den, er den svær at ligge fra sig. Historien er gribende og velskrevet, så den ene side tager hurtigt den anden.

Historien tager sit udgangspunkt i Kreta og øen Spinalonga, som tidligere var en spedalskhedskoloni. Øen er en fortælling om  denne spedalskhedskoloni, om sygdom, familiebånd, krig, hemmeligheder, kærlighed og livsmod. Fordi bogen følger en hel familie generation, får man også et stort indblik i hvordan livet på Kreta var, og hvordan livet blev levet her. Det kan ikke undgås, at man lever sig fuldstændig ind i fortællingen, menneskene, omgivelserne og ikke mindst øen Spinalonga.

“En fortælling du ikke kan lægge fra dig…
minder os om, at kærligheden og livet fortsætter under
selv de mest usædvanlige omstændigheder.”
Sunday Express

“Flugten fra Camp 14”

Alle med respekt for sig selv og sine medmennesker bør læse, og få andre til at læse, Shin Dong-Hyuk’s beretning.

Det er efterhånden noget tid siden, at jeg en aften, så et interview med manden Shin Dong-hyuk. Interviewet omhandlede den bog, som netop var udkommet, og som beretter om Shin’s liv i en Nordkoreansk fangelejr. Jeg har siden tænkt, at jeg skulle læse hans beretning. Det blev denne sommer, at jeg skulle læse bogen. 2 dage, 269 sider og en utrolig historie senere (for ja, historien er mildest talt ikke til at tro), havde jeg fået et indblik i en verden hvor der stadig, i dette årti, findes mennesker i arbejdslejre som kan sammenlignes med 2. verdens krigs KZ-lejre. Her er alle fangernes frihed og rettigheder taget fra dem. Ord kan ikke beskrive, hvor forfærdeligt disse mennesker bliver behandlet, og hvor grusom ét menneske kan være mod ét andet.

Camp 14 er en fangelejr for politiske fangere. Shin er født og opvokset i lejren. En opvækst som bestod af brutalitet, nedværdigelse, sult og tortur. Shin kan ikke mindes, at han i sin opvækst har følt lykke eller glæde. Han så sin  mor blive hængt og sin bror blive skudt. Henrettet for øjnene af ham. Han så vagter tæve børn ihjel, og vold blev hermed en naturlig del af hverdagen. Selvom Shin er født i lejren fik han hver dag at vide, at han skulle forsøge at vaske sine synder af sig. Hans families synder var dermed også hans. Da Shin var 23 år gjorde han det umulige. Han flygtede. Og efter at have rejst igennem Sydkorea og Kina fandt han friheden i Vesten.

Man kan spørge sig selv, hvorfor man skal bruge sin sommerferie, eller hvilket som helst andet tidspunkt af sin tid, på at læse en så grusom beretning? For mig er svaret meget simpelt. Vi skal læse Shin’s historie, fordi det er den eneste måde, hvorpå forholdene i Nordkorea kan forandre sig. Som ene privat person, er det en næsten umulig opgave, at ændre noget eller kunne gøre en forskel, i situationer som denne. Det er mennesker højere oppe i systemet som må og bør gribe ind og kæmpe imod! Men det vi kan gøre, er at læse Shin’s historie og få alle omkring os til at læse den. Netop for at skabe opmærksomhed om denne grusomhed, og for at den dermed ikke bliver glemt.

En efterhånden ældre dame, skrev for få år siden sine erindringer om hendes ophold i en KZ-lejr. Hun har igennem hele sit liv, ikke gerne ville tale om hendes tid i lejren. Grunden til at hun alligevel valgte at skrive en bog om hendes liv var, at der om få år ikke er flere tilbage til at fortælle historier fra KZ-lejerne. Damen mener, at det er så vigtigt, at kende til hvad der skete, så historien ikke gentages. I dag er der tusindvis, som kan fortælle beretninger fra Camp 14 i Nordkorea. Grunden til at beretningerne ikke kommer frem, er ikke fordi det er ved at være mange år siden, og at der ikke længere er folk til at fortælle historierne. Grunden er, at alle de tusinder opholder sig i fangelejren, hvor de tortureres, mishandles, sultes og har fået frataget sig deres frihed og menneskelige rettigheder.

Filmklip og artikel med Shin Dong-hyuk.

Sommerlæsning

I mine sommerferier får jeg altid læst en bog eller to. Eller tre eller fire… Og i min kuffert finder man derfor altid et  par bøger. At ligge i solen ved poolen eller stranden er lykken! Og især med en rigtig god bog. Det er ferie for mig, og der jeg virkelig slapper af og bare nyder livet.

Som en del af min sommerlæsning hører der næsten altid en bog fra forfatteren Jussi Adler-Olsen. I år var det bogen “Marco effekten” jeg kastede mig over. Jeg har netop færdiggjort den, og synes helt bestemt den er god! “Marco effekten” er 5. bog i en krimi-thriller serie som omhandler Afdeling Q, og deres arbejde med at opklare diverse sager. De forgående 4 bøger har jeg ligeledes læst. Den første bog i serien, som hedder “Kvinden i buret”, synes jeg var rigtig god underholdning, men ikke noget særligt som sådan. Jeg synes dog, at bøgerne bliver bedre og bedre for hver ny der kommer, og nu vil jeg ikke undvære at læse den næste. Dertil skal det også siges, at filmselskabet Zentropa har købt rettighederne til at lave filmatiseringen af serien. Den første bog blev indspillet i 2012, og jeg tror derfor ikke, at der går lang tid før filmene begynder at blive vist. Jeg er af den helt klare overbevisning, at man snyder sig selv for en stor oplevelse, hvis man vælger at se en film, før man læser bogen som filmen er bygget op omkring! 🙂

Serien om afdeling Q består af følgende bøger:

1. Kvinden i buret
2. Fasandræberen
3. Flaskepost fra P
4. Journal 64
5. Marco effekten