Bachelor i international salg og marketing

Nu er jeg sådan helt officielt færdiguddannet som bachelor i international salg og marketing fra Aarhus Erhvervsakademi. OG DET ER MEGA FANTASTISK! 🙂 I går blev der så holdt dimission for mig og min dejlige kæreste som ligeledes er blevet færdiguddannet. Begge familier var samlet, og det var en helt perfekt dag. Det var skønt at have dagen fri til virkelig at nyde, at jeg nu er færdig. Jeg startede jo på nyt job dagen efter, at jeg afleverede min bacheloropgave, og derfor synes jeg ikke rigtig der har været meget tid til lige at synke det hele. Det var der masser af tid til i går!

Da jeg for halvandet år siden valgte at bygge en bachelor ovenpå min markedsføringsøkonomuddannelse, var det bestemt ikke af lyst. Jeg var faktisk træt af at gå i skole, men grundet manglen på job, og et ønske om at have en uddannelse på mere end 2 år, startede jeg alligevel. Den første måned var forfærdelig, og jeg troede virkelig ikke, at jeg var havnet det rigtige sted. Men jeg gav det en chance i manglen på bedre, og det viste sig at være det helt rigtige valg. Jeg har været så glad for skolen, praktikken og alt hvad jeg har lært, og det er skønt at kunne se tilbage på. Dermed ikke sagt, at det ikke også har været hårdt, for det har det! Men det betyder også, at jeg har været nødsaget til virkelig at arbejde med mig selv og dermed gennemgået en udvikling. Hvad der er mindst ligeså vigtigt er, at jeg har mødt nogle fantastiske piger i Line og Jannie. Vi har virkelig grint, grædt, bekymret os, vokset og været hinandens støtter igennem hele studiet, og det er bare uundværligt. ❤

Line, mig selv & Jannie

Line, mig selv & Jannie

– Og havde jeg ikke valgt at studere på Aarhus Erhvervsakademi, så havde jeg aldrig (og meget uventet) mødt den bedste kæreste i hele verden!

Reklamer

Kvalitetstid med pigerne på Cross Cafe

Pernille Bladt Køhrsen, Aarhus, RegnvejrLine og Jannie, veninder, aarhus, Cross Cafe

Lørdag aften stod i venindernes tegn. Der altså bare noget ved Aarhus by om sommeren. Alt er bare lidt hyggeligere, lidt dejligere og lidt mere smilende end det plejer at være. Og selvom vejret var en smule ustadigt og regnfyldt, så var lørdag aften ingen undtagelse.

Min søde veninde Line flytter snart fra Aarhus, fordi hun påbegynder sin praktikperiode i det sønderjyske. Derfor skulle aftenen bruges på lidt kvalitetstid, hyggesnak og sludren på Cross Cafe ved åen i Aarhus. Vi startede med en lækker aftensmad. For mit vedkommende bestod menuen af en lækker laks med pasta, cremet spinatsovs og soltørrede tomater. Line og Jannie fik en mexicansk kyllingburger. Både laks og burger var super lækkert og vi blev mere end mætte! 🙂

foto 1 kopi

Cross cafe aarhus, blødende chokoladekage

Bagefter var det egentlig meningen, at der skulle drinks på bordet. Men så var det jeg opdagede, at der på menukortet stod: Blødende chokoladekage med is, bær og flødeskum. Er der noget i denne verden jeg ikke kan stå for, så er det altså chokoladekage! Min søde tand tog over, og så var der altså kage til mig og strawberry daiquiri til Line og Jannie.
Chokoladekagen blødte fuldstændig som den skulle, og smagte bare helt vidunderligt! 🙂

foto 3 kopi foto 4

Her et par stemningsbilleder fra åen. Et helt vidunderligt og dejligt sted.

Åen i aarhus, cross cafe

Dette billede har mine søde veninde Jannie taget og redigeret. (Instagram: janniemschmidt)

Cross Cafe Aarhus

En rigtig sommerdag

foto 3I dag er vejret ikke ligefrem sommervejr, men i går stod solen højt på himlen, og det blev udnyttet til fulde. Da jeg nu har afleveret min opgave, er der halvanden uge til, at jeg skal op og præsentere den ved et seminar. Det betyder, at det nu er læseferie, og det samme har mine søde veninder Line og Jannie. De går nemlig på samme studie som mig.

Line og jeg startede morgenen med en Bikini Bootcamp time i Fitnessworld, og Jannie løb en tur. En super lækker protein smoothie med jordbær og blåbær blev derefter nydt. Da klokken blev 12 smed vi os i solen, og der blev vi hele eftermiddagen! Der var dog utrolig varmt, så engang imellem måtte vi lige op under træet i skyggen. 🙂

foto 2

Som eftermiddagen skred frem blev det hurtigt bestemt, at der skulle grilles om aftenen. Min søde kæreste og hans kammerat sluttede sig til os, og så var der grill, hygge og aftensmad i haven. 🙂

Senere på aftenen var der dømt gyser aften, og på programmet var der Paranormal Activity 4. Magen til uhyggeligt film skal man altså lede længe efter! Men det er en helt anden historie, som jeg vil dele med jer på et senere tidspunkt.

Dansk sommer, veninder, grill aften Dansk sommer, grill aften.

Morgenmad på Café Ziggy

Som et afbræk i opgaveskrivningen blev jeg og mine to veninder, Line og Mia, enige om, at tage på en lille morgenmads date på Cafe Ziggy.
I hverdagene er der på Cafe Ziggy morgenmadsbuffet for 39 kr. Og det skulle vi da have! 😉
Buffeten bliver serveret mellem 8.30 til 10.30, så vi var tidligt oppe og afsted det gik.

Morgenmad på Cafe Ziggy, Aarhus Morgenmad på Cafe Ziggy i Aarhus

Buffeten er super lækker. Da det er morgenmad og ikke brunch, er buffeten ikke særlig stor. Efter min mening, er der dog lige det, som der skal være en sådan morgen og tidlig formiddag.
Buffeten består af forskellige slags brød og pålæg, ost, marmelade, græsk yoghurt med mysli og sirup, blødkogte æg (som var perfekte tilberedte:)!) og forskellige slags frisk frugt.

Cafe ziggy aarhus, jasmin te Cafe ziggy i aarhus, jasmin te

Til morgenmaden fik Mia og jeg en super lækker te, som var en Jasmine Dragon Pearls China tea.
Denne te består af helt små kugler, som ligner grønne perler. Kuglerne består af teblade som, inden de bliver rullet, har ligget i lag med friske jasmin blomster. Når kuglerne kommer i berøring med vand “springer de nærmest ud”, og falder derefter ned i bunden af koppen. Efter min mening har teen en kraftigere smag i forhold til mange andre. Grunden til det er nok, at kuglerne bliver i teen efter at være “sprunget ud”.

Cafe Ziggy, Aarhus, Pernille Bladt Køhrsen

Cafe Ziggy, Aarhus , Mia

Efter en god gang morgenmad blev shoppegenet plejet i et par timer. 🙂