Fra studieliv til voksenliv

en blog om te, studie, bachelorDen 29. november afsluttede jeg mit praktikforløb i Dansk Supermarked, hvor jeg har været i 4 måneder. Jeg har oplevet og lært alt hvad jeg havde forventet og meget mere til. December måned bruger jeg på at lægge sidste hånd på mit bachelorprojekt, som jeg skal aflevere og forsvare i januar. Det betyder faktisk, at jeg efter 16 års studier uden pause kan lægge studielivet på hylden.

For jeg har nemlig været så heldig at få job!

Jeg har ikke fået nok af Dansk Supermarked endnu, og de havde åbentbart heller ikke fået nok af mig, så fra d. 7. januar har jeg min daglige gang i virksomheden som promotion koordinator. Jeg glæder mig helt vildt til nye udfordringer, nye mennesker og en ny mulighed for at lære en masse nyt. Selvfølgelig er det også ret skræmmende at skulle ud fra studielivets faktisk ret så trygge rammer, men som jeg netop har lært, så må man ikke kigge op på sine drømme og vente på de falder ned. Man skal derimod selv op og fange dem. Og så er det her ihvertfald et godt skridt i den rigtige retning imod en af mine mange drømme.

Reklamer

Status …

Når vækkeuret ringer kl. 6, er det skønt at møde denne solopgang, når man går ud af døren

Nu er det vidst ved at være tid til en lille opdatering! Det er lang tid siden jeg har skrevet, og det er der jo en god grund til.

Jeg er nu næsten halvvejs inde i mit praktikforløb. Det er stadig super spændende, og jeg er rigtig glad for at være der. Jeg lærer så meget nyt hver dag. Både om virksomheden, branchen, indkøbsfaget, og ikke mindst mig selv! Dét synes jeg jo lige præcis er hele meningen med et praktikophold, så jeg er godt tilfreds.

Med praktikopholdet hører også en praktikrapport og en bacheloropgave. – Og det kan da næsten tage livet af de fleste. Derfor er der også skåret ned på meget af det, som ikke har med praktik og uddannelse at gøre. Det er vildt svært at vende sig til. Især er det irriterende at det gå ud over træningen som der jo faktisk er tid til, men energien er der bare ikke. Jeg har dog bare valgt, at fokus skal være på uddannelse lige nu, og det skal nok være givet rigtig godt ud i sidste ende.

Praktikkrapporten er en lille opgave, som skal beskrive mit praktikophold, mine arbejdsopgaver og mine refleksioner. Den er jeg godt igang med, og den skal afleveres her sidst i oktober. Bacheloropgaven er til gengæld en større rapport. Den skal omhandle en problemstilling i virksomheden, hvilket gør den spændende at arbejde med og skrive. Indtil videre handler det om at få indsamlet alt det data jeg skal bruge til rapporten, og så har jeg december måned til at skrive den. Efter nytår skal projektet afleveres, og så skal det forsvares nogle uger senere. Det virker som om, at der er rigtig lang tid til, fordi der er så meget der skal laves før man er i mål. Men egentlig er der jo kun 3 måneder til, og så er jeg faktisk færdig med min bachelor uddannelse. Det er lidt vildt, og jeg glæder mig rigtig meget! Hvad der så skal ske i det nye år, må tiden jo vise. Selvom jeg normalt er rigtig dårlig til at tage én dag af gangen, er det præcis det, jeg gør på nuværende tidspunkt. Og det passer mig faktisk ganske fint.
🙂