Efterårshygge med Sort Chilli Trøffel Te

Vinden begynder efterhånden at bide lidt mere i kinderne end hvad godt er, og den første storm har allerede ramt lille Danmark. Imellem praktikophold, opgaveskrivning og bacheloropgave kan man vidst roligt sige, at efteråret efterhånden har gjort sit indtog.

sort chilli trøffel, carstensens tehandel

Jeg ELSKER sommer, sol, varme og alt hvad der dertilhører. Men når det nu skal blive efterår og vinter, så gælder det vel om at finde en hvis form for glæde ved denne årstid også. For mit vedkomne bliver det masser af stearinlys, varme tæpper, tykke sokker, masser af hygge, og for ikke at forglemme; en dampende kop sort te. Som tidligere nævnt, så er jeg glad for en kop sort te i de kolde og mørke måneder. Jeg drikker stort set aldrig sort te om sommeren. Den dybe smag og mørke farve er nok for mig mere en vinterdrik. Forleden lavede jeg en kop sort chilli trøffel te fra Carstensens Tehandel. Jeg var noget skeptisk da jeg i sin tid smagte teen for første gang. Jeg tænkte ikke at stærk chilli smag og te var en god kombi. Men det viste sig jo så, at teen slet ikke er det mindste stærk, men derimod lækker og cremet. Jeg kan ikke helt gennemskue hvad chillien egentlig gør ved smagen. Jeg synes derimod at de røde chilli “korn” gør teen indbydende og lidt anerledes. At der er trøffel i teen træder meget igennem, og det synes jeg rigtig godt om. Det er godt til min søde tand! 😉

Sort chilli trøffel te, carstensens tehandel

Hvad foretrækker I at drikke en efterårsdag eller aften? 🙂

Reklamer