Søndagens morgenmad

Når det bliver weekend, kan jeg godt lide at lave noget lækkert morgenmad. Det synes jeg nemlig meget sjældent der er tid til i hverdagen. Når jeg i forvejen skal tidligt op, har jeg ikke den store lyst til at stå endnu før op for at lave morgenmad. I søndags lavede jeg så denne blend. Det er super lækkert, og så kan det laves med et hav af frugter og bær, alt efter hvad man lige har. Vil man spise det i forbindelse med træning kan man jo også tilsætte proteinpulver.

smoothie, morgenmad,

I søndags betod min blend af følgende:
1 banan
Solbær
Melon
En smule mælk
På toppen havde jeg blåbær og en smule kakao crisp.

Morgenmad, smoothie, blend

Kun fantasien sætter grænser for hvad der kan tilføjes: Skyer, proteinpulver, mysli, osv.

Mormors sommerdessert

Jeg har tilbragt de sidste par dage hos min familie i Aabenraa, og er netop hjemvendt til Aarhus.
Det er dejligt at være hjemme efter lang tids ferie.
Forleden aften blev der grillet ved min kære mormor og morfar. For det første har de nok verdens flotteste have at sidde og grille i, og for det andet så laver min mormor bare super lækker mad! Til dessert havde hun lavet denne flotte pavlova med masser af jordbær. Jeg synes helt bestemt ikke, at I skulle snydes for opskriften! 🙂

Pavlova med jordbær, sommerdessert

Opskriften er fra Odense Marcipan.

Det skal du bruge:
1 dl æggehvider
1/2 tsk. eddike
150 g. flormelis
125 g. marcipan
1/4 liter piskefløde
1/2 kg. sommerbær

Sådan gør du:
Pisk æggehvider, eddike og halvdelen af sukkeret til stift skum. Vend resten af sukkeret i og pisk videre, til det hele er stift igen.
Riv marcipanen og kom den i margensmassen. Vend den hurtigt sammen.
Læg marengsen med en diameter op 20 – 25 cm på en bageplade med bagepapir. Bag den i 30 – 40 minutter ved 150 grader, så den er sej og karamelagtig i midten. Sæt den til køling på en rist.
Inden servering pyntes med flødeskum og masser af bær (min mormor brugte udelukkende jordbær, og det var bestemt meget lækkert!). Slut af med et drys flormelis.
Kagen kan sagtens bages en dag før serveringen. Det skulle den efter sigende slet ikke tage skade af. 🙂

Se her en film over hvordan kagen laves.

Hvide champignon med smøreost

Jeg var forleden til en lille hyggelig familie fødselsdagsfest. Vejret var nogenlunde godt, og grillen var derfor hevet frem. Der blev serveret en super lækker kalvemørbrad, grill pølser, forskellige slags salater, og så nogle fine hvide champignon med smøreost. Jeg har aldrig været en kæmpe stor fan af svampe, men har dog altid været vild med stort set alt slags ost. Disse hvide champignon med smøreost overraskede mig dog, og jeg er helt vild med dem. De er super lækre, og så tager de ingen tid at lave. Jeg synes især de er gode som tilbehør eller en lille snack her om sommeren.

Jeg har efterfølgende forsøgt at lave dem, og jeg blev megt godt tilfreds med resultatet. Nu lover meteorologerne jo godt vejr i weekend, og derfor vil jeg lige dele opskriften med jer her.

Hvide champignon med smøreost, snack, tilbehør, opskrift, pernillebk

Det skal du bruge:
Friske hvide champignon
Smøreost (Oprindeligt var svampene lavet med pikantost. Jeg brugte en smøreost med hvidløg og urter, hvilket også gav et godt resultat)
God olivenolie

Sådan gør du:
Champignon skylles grundigt hvorefter “stilken” fjernes. Sker gerne lidt ned i svampen når stilken fjernes, så der er plads til at fylde smøreost ned i champignonen.
Fyld derefter smøreost i fordybningen, og top svampene med en lille smule god olivenolie.
Svampene tilberedes på grill. Da jeg ikke lige stod og skulle grille, bagte jeg svampene ved cirka 180 grader i 15 minutter i ovnen. Det afhænger meget af ovnen hvor længe svampene skal have, men de skal være godt gylden brune inden de tages ud.

Dadelkugler

sund snack, paleo, palæo, dadelkulgerJeg har sommerferie og det betyder tid til mig selv og muligheden for at holde fuldstændig fri !  Det betyder, at jeg har tid til at træne, læse bøger, være sammen med min familie og ellers bare slappe helt og aldeles af. Jeg nyder det i fulde drag! Men det betyder også, at der bliver eksperimenteret lidt i køknet, og forleden blev resultatet nogle lækre dadelkugler. De er helt fantastiske som en lille snack, eller når man har behov for lidt sødt. Det gode ved dem er, at de primært består af dadler og nødder, og derfor er forholdsvis sunde. Dadelkuglerne kan derfor spises med god samvittighed. Er du ikke fan af dadler må det ikke afskrække dig, da smagen af dadler på ingen måde er gennemtrængende! Selv spiser jeg heller aldrig dadler rent.

Opskriften er rettet lidt til, men er oprindeligt  fundet på siden sannabanana, som har et hav af lækre paleo og stenalder opskrifter.

Det skal du bruge:
2 dl. mandler
1 dl. Hasselnødder
1,5 dl. kakaopulver
0,5 dl. kokosmel
1 spsk. honning
4 spsk. olie
15 friske dadler (fjern sten)
Evt. en smule mælk

Sådan gør du:
Blend eller hak nødderne rigtig fint.
Dadlerne blendes ligeledes, og alle ingredienserne blandes herefter sammen.
Jeg plejer at blende alle ingredienserne sammen, da det er hurtigt og nemt.
Er konsistensen for fast og ikke til at arbejde med, plejer jeg at spæde op med en lille smule mælk.
Form små kugler af massen og tril dem herefter i kokosmel (eller hvad du ellers finder passende).
Kuglerne opbevares i køleskabet.

Forleden var der dømt hygge og afslapning her i hjemmet. Derfor blev dadelkuglerne nydt sammen med saltede mandler, vindruer og en god kop hvid te.

Snacktime, saltede mandler, dadelkulger, paleo, hvid te

Saltede mandler

Saltede mandler er super lækre! Og især som en lille snack, eller hvis man bliver lidt lækkersulten (hvilket ofte sker for mig).
Uover at de smager godt, så er de også rigtig nemme og hurtige at lave.
Jeg lavede en portion i går, og vil lige dele opskriften med jer her.

Saltede mandler, sund snack, pernillebk.wordpress.com

Det skal du bruge:
200 g. mandler (eller det antal du nu og engang ønsker at bruge)
4 spsk. groft salt
3 dl. vand

Sådan gør du:
Kog vandet og tilsæt salt.
Rør rundt indtil saltet opløses. Herefter tilsættes mandlerne.
Mandlerne skal trække i cirka 20 minutter i saltvandet.
Herefter fordeles mandlerne på en bageplade, og bages i ovnen ved 170 grader i cirka 20 minutter.
Man kan eventuelt drysse en lille smule salt hen over mandlerne inden bagning.
Det er en god idé at vende mandlerne en gang eller to under bagningen.

sund snack, saltede mandler, pernillebk

Protein smoothie med jorbær og blåbær

Efter en hård omgang træning tager jeg gerne en proteindrik.
Der er mange meninger  om proteingdrikke, men jeg gør det udelukkende for at være sikker på, at jeg får nok protein. Det synes jeg fungerer fint for mig.
Det kan efter mine erfaringer være svært, at udelukkende få nok protein igennem kosten.
Jeg træner en del, og vil gerne have det optimale ud af min træning. Og for at det skal kunne lade sig gøre, skal kosten jo være på plads.
Proteindrik er derfor på ingen måde noget der går ind og erstatter dele af min kost, men er derimod et supplement til min kost efter træning.

foto 1

Forleden morgen lavede jeg denne super lækre protein smoothie efter en benhård Bikini Bootcamp time.

Det skal du bruge:
Mælk
Frosne jordbær
Frosne blåbær
1 banan
1 scoop proteinpulver med chokolade eller jordbær. 

Sådan gør du:
Alle ingredienser blendes sammen. Der er ikke sat mål på mælk og bær, da det er en smagssag hvor flydende eller tyk man ønsker sin smoothie.

Verdens bedste sunde chokoladekage!

For efterhånden noget tid siden, præsenterede min søde veninde Sara mig for en chokolade kage.
Jeg var intet mindre end meget skeptisk, da jeg fik at vide, at det var en sund chokoladekage, og at hovedingrediensen var dadler.
Men smages skulle den, og så var jeg ellers ved at falde ned af stolen af overraskelse. For det første smager kagen, efter min mening, overhovedet ikke af dadler.
For det andet, så smager den bedre end mange andre chokoladekager jeg har smagt.
Kagen kan sagtens måle sig med de super bløde og lækre chokoladekager, som indeholder et kalorie tal, som ikke tør nævnes.

sund chokoladekage, dadelkage

Da jeg præsenterede den for min kæreste, var han ligeså vild med den, og den er blevet bagt et utal af gange siden.
Vi har faktisk bagt denne kage, hver gang der stod kage på programmet.

Opskriften kommer her, men er oprindeligt fundet på bloggen Mi Confesiòn.

Det skal du bruge:
400 g. dadler uden sten
200 g. mandler blendet til mandel mel (jeg bruger gerne også en smule hasselnødder)
6 spsk. olie
Korn af én vaniljestang (jeg bruger vaniljesukker)
5 spsk. kakaopulver
1 banan
1 nip salt
6 æg

Sådan gør du:
Alle ingredienserne blendes og hældes i en bageform.
Det er meget vigtigt, at alle nødder er blendet! Store stykker nødder vil blive helt hårde, og det er ikke så rart for tænderne.
Kagen bags i 45 minutter ved 160 grader.

Tilbehør:
Kagen kan sagtens spises for sig selv, men fordi der ikke er smør og ren sukker i, er den super god til is og bær.

Sund chokoladekage, dadelkage, verdens bedste chokoladekage