Hvid Fersken

Når det nu er blevet december, og det er vinter og koldt, burde jeg jo nok skrive noget mere, om de mange lækre sorte teer som findes. Det er jo i disse måneder, at jeg også drikker sort te, hvad jeg ellers ikke gør så meget i resten af året. Men nu kommer der altså endnu et indlæg om en hvid te, fordi den bare smager helt fantastisk godt!

Tante T Julekalender, Te, Hvid fersken, Pai Mu Tan, Kähler, mano krus, en blog om te

Teen er fra min Tante T Julekalender. Den 9. december havde jeg haft min søde mor og min dejlige lillesøster på besøg. Vi havde været inde i Aarhus og købe julegaver og julehygget hele dagen. Inden de igen skulle til at vende snuden hjem om aftenen, fik min mor og jeg denne lækre hvide te at varme os på. Teen hedder Pai Mu Tan Ferksen og er ifølge Tante T’s hjemmeside en kinesisk hvid te fra Fujian provinsen, som består af de første spæde og fine teskud. Først og fremmest dufter den rigtig dejligt og kraftigt af fersken, og derudover får den altså bare en rigtig flot “tefarve”, når den er blevet brygget. Teen smager ligesom en hvid te skal efter min mening. Let, mild og lækker. Derudover går ferskensmagen rigtig fint igennem, og dermed bliver den også dejlig sød. Min første tanke da jeg smagte teen var, at den sikkert ville være rigtig god som iste til sommer. Efter et kig på Tante T’s hjemmeside kan jeg se, at de også anbefaler den til dette. Jeg forsøgte mig med en omgang iste i sommers, og synes egentlig resultatet blev meget spændende. Så jeg vil helt sikkert give det et forsøg med denne hvide fersken te, næste gang graderne kommer over de 20 igen.

Tante T, Hvid ferksen, Pai Mu Tan, en blog om te

Husk endelig, at teen, ligesom mange andre hvide teer, ikke må brygges med kogende vand. Det skal gerne være kølet ned til omkring de 80 grader. Så smager teen altså bare lige dét bedre! 🙂

Reklamer

Hvid Jule Te fra Te Julekalenderen

December måned er bare  dejlig. – Og nu er den her endelig! 🙂
Det betyder, at min Te Julekalender fra Tante T, som jeg skrev om i dette indlæg endelig kan tages i brug. Den 1. December var det dermed tid til at drikke Te nr. 1 i julekalenderen.

Blog om te, hvid jul økologisk, tante t, jule teTe nr. 1 hed Hvid Jul Økologisk og er dermed en hvid jule te. Jeg kender som oftest jule te som sort, og har også kun smagt sort jule te. Jeg synes en sort te hænger godt sammen med julen, fordi den er fyldig og cremet i smagen. Dermed er sort te for mig, lidt mere en vinter te end grøn og hvid te er det. Selvfølglig var jeg derfor spændt på at smage denne hvide jule te, som tilmed er økologisk. Først og fremmest blev jeg rigtig overrasket over, at teen smagte ligeså meget af jul som jeg synes andre sorte juleteer gør. Det havde jeg ikke forventet. Den dufter og smager blandt andet af kanel, præcis som jeg godt kan lide at en jule te gør. Udover kanel indeholder teen vanille, orange, hibiscus og æble, og så er den blandet på en kinesisk Pai Mu Tan. At teen netop er hvid gør, at den bliver mild og let i forhold til en sort te, og samtidig går julesmagen rigtig fint igennem. Alt i alt er jeg meget begejstret for teen, og så koster den tilmed kun 27,50 kr. hvilket jeg ikke synes er meget for denne gode hvide te. Fremover kunne jeg sagtens finde på at købe en hvid jule te fremfor en sort.

En blog om te, hvid jul økologisk, tante t, julete, kähler, mano krus, tepotte

I år var vi jo så heldige, at 1. december faldt på en søndag, så her blev der virkelig julet med alt hvad der hører med. Om formiddagen blev der pyntet op til jul i vores lille hjem. Jeg er fan af julepynt, men ikke før det bliver december! Eftermiddagen tilbragte vi hos min kærestes dejlige familie, hvor vi kreerede denne fine juledekoration. 🙂

Jul 2013, juledekoration, pernille bladt køhrsen

Min yndlings te: Fresh Lemon Yoghurt

Jeg har efterhånden skrevet om en del af mine teer på min lille te hylde. Én jeg dog aldrig har fortalt om endnu, er faktisk min absolutte yndlings te. Så det vil jeg hermed gøre.

Hvid te, carstensens tehandel, fresh lemon yoghurt, aabenraa, aarhus

Teen er en hvid te fra Carstensens Tehandel og hedder Fresh Lemon Yoghurt. Denne te var faktisk den første rigtige te jeg købte, og det var dermed også den, som åbnede dørene til min lille te verden. Jeg prøver ofte mange forskellige teer, og køber dem derefter ikke igen. Jeg kan nemlig godt lide at prøve noget forskelligt. Denne te har dog fulgt mig lige siden starten. Når en pose er drukket op, går der aldrig lang tid, før en ny har fundet vejen til min te hylde.

Fresh Lemon Yoghurt er en blanding, og består derfor af flere forskellige slags te. Grundteen stammer fra Kina og Indien og her kan blandt flere nævnes en Hvid China Pai Mu tan, Grøn Darjeeling, Grøn Gunpowder, Jasmin Jade Pearls og Grøn Sencha. Hertil er der tilsat orangestykker, lemongræs, citronstykker og yoghurt.

Lemongræs og citronstykker er tydeligt at smage i teen, og nok også en af grundene til, at jeg bryder mig så godt om den. Det betyder nemlig, at teen er rigtig frisk. Yoghurten bevirker derimod, at den bliver lidt cremet, og denne kombination synes jeg rigtig godt om.

foto 1

Carstensens te forhandles også i Aabenraa, i Salling i Aarhus og i Illums Bolighus i København.

Hvad synes I om te med lemon smag?

Perch’s White Mulberry

Her kommer den sidste af de to tedåser med te i, som jeg købte til åbningen af Perch’s Tehandel i Aarhus. Denne er også en hvid te og hedder White Mulberry.

White mulberry, Perch's tehandel aarhus

Når man første gang dufter til den har den, efter min mening en meget kraftig og speciel duft. Det var også grunden til at jeg købte den, da den ikke duftede som noget jeg har smagt før. Da jeg fik teen brygget kunne jeg så også konstatere, at jeg ikke før har smagt en te der nærmer sig denne i smagen. Teen har en meget kraftig smag af blomster på en eller anden måde. Ja, jeg vil faktisk næsten kalde den sæbeagtigt. Jeg skulle derfor også lige bruge et par kopper til at vende mig til smagen, men nu nyder jeg den virkelig!
Jeg kan godt lide, at den har sin helt egen særlige smag, i forhold til mange af de andre teer jeg har på hylden. Teen kunne jeg desværre ikke finde på Perch’s hjemmeside, hvilket var lidt ærgerligt, da jeg gerne villle vide hvad teen indeholder. Nu har jeg dog fået opstøvet, at teen indeholder morbær, papaya, æble og morgenfruer. Hvad der giver teen denne, for mig, specielle smag er jeg ikke sikker på. Jeg mistænker lidt morbærerne for at stå bag.

Perch's tehandel aarhus, white mulberry

Har I smagt en te med morbær i?

Perch’s Hvid Symfoni

A. C. Perch’s Tehandel åbnede jo som før skrevet i Aarhus i fredags. Jeg fik selvfølgelig købt lidt forskelligt med hjem, og på min te hylde finder man derfor nu Perch’s Hvid Symfoni.

Perch's hvid symfoni, hvid te, aarhus, tedåse

Der er nogle åbningstilbud i forretningen i denne periode, og derfor kom jeg hjem med teen i denne fine hvide  te dåse for kun 45 kr. i alt. Det synes jeg er en rigtig fin pris, og så kan jeg godt lide at have min te i dåser, da det efter sigende skulle holde på teens aroma. Jeg er dog ikke tilhænger af en million forskellige farvestrålende te dåser, så jeg prøver at begrænse det lidt, og synes at denne (+ en lilla dåse i samme design) passer rigtig fint ind på hylden.

Da jeg i weekenden skulle smage Hvid Symfoni synes jeg den smagte bekendt. Det var imidlertid ikke så mærkeligt, da denne te indeholder granatæble og ananas, ligesom en anden af mine hvide teer fra Carstensens tehandel gør. Hvid Symfoni indeholder dog også hyldeblomst og fersken, og så er den lavet på en hvid aromatiseret Pai Mu Tan. Selvom der er visse ligheder, er de to teer altså også meget forskellige. Jeg synes det er spændende at se, smage og udforske hvordan de forskellige tehuse vælger at sammensætte deres te. Hvid Symfoni er efter min smag lettere og mildere end den jeg i forvejen har, og så er teens gule farve også lysere. Jeg er rigtig glad for mit køb, og jeg vil helt sikkert anbefale denne te. Er man nybegynder i teens verden, synes jeg især at den er god at starte ud med grundet den milde, lette og søde smag.

Teen skal brygges ved 80 grader og trække i 8 minutter. Den indeholder ingen garvesyre.

Perch's hvid symfoni, te dåse, hvid te

Har I været nede og besøge Perch’s i Aarhus?
Kan I heller ikke stå for søde te dåser?
Er i også helt vilde med hvid te?

Hvorfor hvid te?

I løbet af sommeren har jeg fået en masse nyt te på hylden. Én af dem er en hvid te med granatæble og ananas fra Carstensens tehandel. Teen er lavet på en hvid og grøn te. Granatæble og ananas gør, at teen får en rigtig frugtet smag. Netop derfor er jeg blevet rigtig glad for teen her i sommerperioden. Og så er den samtidig bare rigtig let og sommeragtigt i smagen!

Carstensens tehandel, hvid te med granatæble og ananas

Selvom vejret er varmt, og efterhånden har været det rigtig længe, drikker jeg stadig ofte en varm kop te. Enten om morgenen eller om aftenen. Mange vil måske ikke have lyst til varme drikke i det gode vejr, men her synes jeg, at det er teen det kommer an på. En sort, cremet te elsker jeg når det er blevet vinter og sneen falder udenfor, men om sommeren tiltaler denne te mig ikke. En let og frugtet te som denne, synes jeg derimod passer perfekt til en sommerdag.

Hvid te med granatæble og ananas, carstensens tehandel, pernillebk

Som før nævnt, er jeg især glad for hvid te. Det er hovedsagligt fordi at hvid te, efter min mening, ofte er meget mild og frisk i smagen. Derudover gør hvid te også rigtig mange gode ting ved kroppen. Det kan være svært at finde rundt i alle de forskellige slags te der findes. Rooibos te, grøn te, sort te, urte te, hvid te og så videre… Jeg vil derfor prøve, at give et lille indblik i hvad hvid te er for en størrelse.

Først og fremmest kommer den hvide te fra den samme tebusk som grøn og sort te. I modsætning til disse, bliver den hvide te lavet af de friske skud fra planten. Skuddene bliver plukket i det tidlige forår og derfor inden blomstring. Det er ligeledes herfra, at teen har fået sit navn. Når teen plukkes, er skuddene nemlig dækket med hvide dun. Hvid te er generelt en dyrere te end andre former, da den produceres i mindre mængder.
Mange mener, at den hvide te skulle være ekstra sund i forhold til andre. Argumentationen for dette lyder sig på, at den hvide te bliver udsat for en relativ kortvarig forarbejdning i forhold til den grønne og sorte te. Det skulle bevirke, at koffeinindholdet er lavere samtidig med, at flere at de sunde stoffer og antioxidanter i teen bevares.

Hvid te skulle eftersignede være godt i forhold til:

  • Maven, da teen stimulerer tarmsystemet. (Jeg drikker ofte hvid te efter aftensmaden, da jeg har gode erfaringer med, at den beroliger maven)
  • At modvirke væskeophobninger.
  • Infektioner af bakterier og virus
  • Tændernes emalje, da te generelt skulle være en god kilde til flour.

Selvom te er godt for mange ting, synes jeg det er vigtigt at huske på, at te ikke er noget vidunder middel i forhold til slankekure og vitamin indsprøjtninger, som mange gerne vil have det til at lyde som om. Jeg synes derfor, at man skal nyde sin te fordi den smager godt. Og at te så indeholder nogle gode antioxidanter og kan hjælpe kroppen lidt på vej, er jo bare en super god sidegevinst! 🙂

Prinsesse Tatianas hvide teblanding

Jeg elsker hvid te og Prinesse Tatianas hvide teblanding, er en del af mit faste sortiment! 🙂
For det meste prøver jeg mange forskellige slags teer, og når en er drukket, køber jeg som regel en anden slags. Der er dog enkelte som jeg bliver så glade for, at jeg køber dem igen og igen. Denne te er fra Carstensens Tehandel, og er en af de teer, som har haft en fast plads på min te hylde igennem længere tid.

Hvid te, pernillebk, carstensens tehandel

Teen er som sagt hvid, og så indeholder den kirsebær og kokos. Teen er let, fin og frisk og smager rigtig dejligt. Udover smagen faldt jeg for denne te, fordi jeg synes, at den dufter ligesom slikket Maoam. Det kan min søde tand rigtig godt lide! 😉 Hvad der er specielt ved teen er, at den i år 2011 blev kåret på North American Tea Champion. I denne konkurrence findes der teer i flere forskellige smagsvarianter fra hele verden. Her præsterede teen at vinde 1. pladsen for Hvid Te, Aroma.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af te fra Carstensens Tehandel, som er at finde i Aabenraa. Men udover smagen, er butikken også bare rigtig god til at navngive deres te. Navnene er ofte spændende og hyggelige. Derfor blev jeg nysgerrig efter at vide, hvorfor denne te netop har fået navnet; Prinsesse Tatianas hvide teblanding. Jeg forhørte mig hos tehandlen og fik at vide, at det ofte kan være en vanskelig opgave at navngive te, fordi navnet gerne skal afspejle teens sjæl. I forhold til denne te blev prinsesse titlen og hendes navn brugt, for at fremhæve letheden og det fine. 

Carstensens tehandel, hvid te, prinsesse tatianas hvide teblanding, pernillebk
Teen kan købes her. Ellers forhandles Carstensens te også i Aabenraa, i Salling i Aarhus og i Illums Bolighus i København.