Man har vel et standpunkt til man tager et nyt…

Under og især efter min udarbejdelsen af min bacheloropgave, som jeg skrev for at afslutte mit studie i internationals salg og marketing, svor jeg, at jeg aldrig skulle sætte mine ben på et studie igen. Alligevel skulle der kun gå 8 måneder, før jeg var den heldige ejer af faglitteratur, pensumlister, overstregningstusser, semesterplaner, pendlerkort, og for ikke at forglemme; et studiekort fra Syddansk Universitet i Kolding med et billede af undertegnede og titlen “Kandidatstuderende i Designledelse”. – Og hvorfor så denne pludselige kursændring?

Først og fremmest har jeg aldrig været decideret “skoletræt”. Jeg kan godt lide at læse litteratur og lære nyt. – Efter bacheloren havde jeg nok bare fået nok af aldrig at have sådan helt fri eller rigtig weekend. Men 8 måneder væk fra studiemiljøet sætter alligevel tankerne igang, og lysten til at lære nyt, fordybe og dygtiggøre sig dukkede ligesom frem igen. Det skal selvfølgelig ses i forbindelse med, at jeg igennem mit bachelorprojekt blev interesseret i Privat Label arbejde, og at jeg igennem Designledelsesstudiet så en oplagt mulighed for at tilegne mig kompetencer indenfor dette område. Og ja, så selvfølgelig at man som kandidatuddannet forhåbentlig har lidt mere at forhandle med ved løn-bordet og det faktum, at jeg kun som 23 årig stadig har rigtig rigtig mange år på arbejdsmarkedet foran mig. Så hvorfor ikke uddanne sig imens tid, sted, ressourcer og muligheder er?

På Designledelsesstudiet håber jeg at få muligheden for at koble kreative designprocesser på min meget teoretiske viden om salg, marketing og branding. Jeg har nu være studerende i en uge, og har allerede været både forhåbningsfuld, overrasket og mega frustreret. Det er et helt nyt kapitel og skridt på vejen mod en forhåbentlig spændende karriere, og det er intenst fordi overvejelserne om “er det nu den rigtige vej for mig?” tordner rundt i hovedet. Ligemeget hvor denne “studierejse” ender, så er jeg dog glad for, at jeg efter 8 måneder som fastansat er sprunget ud af min komfortzone, og dermed ikke i fremtiden sidder og tænker “hvad nu hvis jeg havde givet kandidatstudiet en chance?

Studieliv, designldelse Synddansk universitet Kolding, Mac

Bachelor i international salg og marketing

Nu er jeg sådan helt officielt færdiguddannet som bachelor i international salg og marketing fra Aarhus Erhvervsakademi. OG DET ER MEGA FANTASTISK! 🙂 I går blev der så holdt dimission for mig og min dejlige kæreste som ligeledes er blevet færdiguddannet. Begge familier var samlet, og det var en helt perfekt dag. Det var skønt at have dagen fri til virkelig at nyde, at jeg nu er færdig. Jeg startede jo på nyt job dagen efter, at jeg afleverede min bacheloropgave, og derfor synes jeg ikke rigtig der har været meget tid til lige at synke det hele. Det var der masser af tid til i går!

Da jeg for halvandet år siden valgte at bygge en bachelor ovenpå min markedsføringsøkonomuddannelse, var det bestemt ikke af lyst. Jeg var faktisk træt af at gå i skole, men grundet manglen på job, og et ønske om at have en uddannelse på mere end 2 år, startede jeg alligevel. Den første måned var forfærdelig, og jeg troede virkelig ikke, at jeg var havnet det rigtige sted. Men jeg gav det en chance i manglen på bedre, og det viste sig at være det helt rigtige valg. Jeg har været så glad for skolen, praktikken og alt hvad jeg har lært, og det er skønt at kunne se tilbage på. Dermed ikke sagt, at det ikke også har været hårdt, for det har det! Men det betyder også, at jeg har været nødsaget til virkelig at arbejde med mig selv og dermed gennemgået en udvikling. Hvad der er mindst ligeså vigtigt er, at jeg har mødt nogle fantastiske piger i Line og Jannie. Vi har virkelig grint, grædt, bekymret os, vokset og været hinandens støtter igennem hele studiet, og det er bare uundværligt. ❤

Line, mig selv & Jannie

Line, mig selv & Jannie

– Og havde jeg ikke valgt at studere på Aarhus Erhvervsakademi, så havde jeg aldrig (og meget uventet) mødt den bedste kæreste i hele verden!

Foredrag med Chris MacDonald

For nogle år siden besøgte Chris MacDonald den handelsskole jeg gik på. Her blev der afholdt et foredrag om energi, søvn, kost og motion. Selvom det efterhånden er nogle år siden, står foredraget stadig knivskarpt i min hukommelse. Jeg husker mange af de facts, tanker og holdninger som Chris formidlede, og da jeg endnu engang fik muligheden for at høre ham tale, greb jeg selvfølgelig chancen. I fredags tilbragte jeg derfor min formiddag til et foredrag med Chris MacDonald, og jeg har set frem til det lige siden jeg meldte mig til for nogle måneder siden. Jeg er helt vild med hans livsfilosofi, måde at tænke og fortælle på, og hans generelle holdning til livet, motion og sundhed. Jeg har fulgt hans arbejde, U-turn programmerne på DR1, og er på nuværende tidspunkt også ved at læse hans helt igennem fantastiske bog “Du er ikke alene“.

Chris macdonald, ruminering, foredrag, aarhus erhvervsakademi

Med et imponerende kropssprog, små tegninger, ord, involvering af publikum, og masser af humor, bliver foredraget afholdt. Alle elementerne gør, at den store mængde af viden brænder sig fast i hukommelsen. Det betyder, at man i lang tid efter kommer til at tænke på hvad man har hørt, og at det lang tid ude i fremtiden kan hentes frem når tid er. Jeg er meget interesseret i personlig udvikling og menneskers mentalitet generelt. Chris beskæftiger sig rigtig meget med hvad der sker fra nakken og op. Netop derfor synes jeg, at han er et meget inspirerende menneske at høre tale.

Nogle af de vigtigste ting jeg tog med mig i fredags omhandlede den adfærdsrevolution vi befinder os i, positive og negative tankers kraft, stres som et egentlig meget logisk produkt af samfundets udvikling, viljestyrke, videnskaben bag kroppens ydeevne og frontallap, vejen til energi og attituder. Chris MacDonald har en passion jeg sjældent har mødt, og derfor er det bestemt heller ikke sidste gang jeg kommer til at høre et af hans foredrag. Hvad jeg især vil prøve at huske i min fremtidige hverdag er, at andre mennesker betyder noget, og vigtigheden af at sætte spørgsmåltegn ved det normale.

Se hvornår og hvor Chris MacDonald holder foredrag her.

Chris macdonald, foredrag, motivation, energi, du er ikke alene

Mig, Chris MacDonald og min søde veninde Jannie

Har i hørt Chris MacDonald til et foredrag?
Hvad synes I om hans holdninger og instilling til livet?
Synes I også, at det er vigtigt og spændende at arbejde med personlig udvikling?

Udholdenhed …

På min bog hylde står Chris MacDonald’s bog: Du er ikke alene. Den er Jeg pt. igang med at læse, og det er en af de bedste bøger jeg længe har stiftet bekendtskab med! Jeg ville derfor lige dele et lille relevant og sigende citat med jer fra bogen. Et citat og en tanke der jo både bør overvejes i store og små situationer. Det prøver jeg at huske på!

“Den største hæder i livet ligger ikke i aldrig at falde, men i at rejse sig, hver gang man falder.”
– Nelson Mandela

Pernille Bladt Køhrsen, udholdenhed, eftertanke, citat

Ét skridt af gangen

“If your can’t fly then run, if you can’t run then walk, if you can’t walk then crawl, but whatever you do, you have to keep moving forward.”
– Martin Luther King Jr.

I forhold til træning gælder det for mig om, at finde ud af hvad man mentalt og fysisk kan magte og holde til og så starte der. Fysisk er det vigtigt for mig, at fokusere på de muligheder min krop har og giver mig, og ikke de begrænsninger eller udfordringer som alle i større eller mindre grad har. Løbetræning er en udfordring for mig. Jeg løber enormt langsomt, og det kan til tider irritere mig grænseløst. Men i stedet for at fokusere på, at jeg endnu ikke løber 5 km på 25 minutter, så må fokus være, at jeg kan løbe 5 km! Holdes fokus på det vi kan, er der nemlig kun en vej at gå. Og det er fremad.

Martin Luther King Jr.’s citat ser jeg ikke kun i forbindelse med træning, men også rent mentalt og i forhold til de udfordringer man møder i sin hverdag. Ferie tid giver ofte anledning til lidt tid til efter tanke. Og for mit vedkomne, især tanker om hvor jeg er nået til i dag, og hvor jeg gerne vil hen i fremtiden. Og hvad det næste skridt skal være? Jeg er i slutningen af min uddannelse, og der er ikke lang tid til, at en ny stor verden åbner sig for mig. Det er spændende, men også vildt skræmmende. Så når alt virker uoverskueligt og forvirrende forsøger jeg at stoppe mig selv, og forsøge at huske er, at det er små skridt og en god gang viljestyrke der skal til.

Det samme gælder, når der snart venter en dagligdag der ikke længere går ud på at studere, men indeholder fuldtidsarbejde samtidig med, at en bacheloropgave skal skrives. Det betyder, at tiden til træning vil være meget svære at finde, end den er på nuværende tidspunkt. Og det synes jeg slet ikke er en rar tanke. Men sådan ligger landet nu og engang, og derfor må man fokusere på den tid man har til rådighed til træning, og ikke den tid man ikke har til rådighed. Det er meget lettere sagt end gjort. Men med en god gang planlægning, viljestyrke og endnu flere små skridt fremad tror jeg på, at det nok skal lykkes, at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Pernille Bladt Køhrsen