Sommerferie på Mallorca. (Part 2)

Her kommer et sidste indlæg om min sommerferie på Mallorca med min mor og søster.
Temperaturen lå omkring de 30 grader når solen stod højest, og det var derfor sjældent vi bevægede os væk fra stranden eller poolen i dagtimerne. En af de første dage vågede vi os dog alligevel lidt ud. Turen gik ned til Marinanen i Cala d’Or. Her ligger der den ene kæmpe store båd efter den anden. Super flotte og gigantisk store var de! Det er ligeledes en super hyggelig og flot havn, med masser af restauranter rundt omkring.

Marina Cala d'Or, Mallorca, havn, både

En af aftenerne gik vi en tur ned i byen. Her var masser af små butikker, restauranter, barer og cafeer. Da mørket faldt på, endte vi på en lille bar som kørte Hawaii stilen. Vi blev mødt af en papegøje ved indgangen, og fik kranse rundt om halsen. Her blev der serveret drinks i kæmpe store krus. Der var 3 lange sugerør i, frugter, stjernekastere og tøris som fik det til at dampe. De var vildt sjove og specielle og smagte super godt! Gåturen hjem blev i hvert fald lidt sjovere efter besøget på baren. 😉

Cala d'Or, Mallorca, drinks, bar, papegøje

Alt i alt en dejlig ferie med masser of afslapning og hygge! 🙂

cala d'Or, Mallorca, drinks, familieferie

– Min søde kæreste er på ferie med sine kammerater. Han kommer hjem på fredag, og jeg kan slet ikke vente. ❤

Sommerferie på Mallorca. (Part 1)

Palma, Mallorca, Cala D'or, sommerferie, lufthavn

Søndag aften vendte jeg hjem fra én uges ferie i Cala D’or på Mallorca. Jeg var afsted med min mor og søster, så det var bare os piger! 🙂 Vi havde en hel fantastisk tur med meget høje temperaturer og smukke omgivelser. Vi boede på et hotel med all-inclusive. Det er nemt og lækkert, og præcis hvad jeg forbinder med en afslappende badeferie. Om dagen var vi for det meste på stranden. 100 meter fra hotellet lå der nemlig den dejligste lille lagune med palmer, turkis vand og hvidt sand. Der er ikke noget som at ligge i solen, slå øjnene op og glo direkte op i en palme!

strand på cala D'or, lagune, Mallorca

Når vi ikke var på stranden, lå vi ved hotellets fine pool område.

Hotel La mirada Cala D'or, Mallorca, ferie

En aften på en gåtur kom vi helt tilfældigt ned til endnu en lagune, med endnu mere turkis vand. Her var knap så meget strand, men masser af klipper. Man kunne se, at alle de fine og store huse, som ligger omkring lagunen, havde trapper på klipperne, så det var muligt at komme ned og bade.

Lagune Cala D'or, Mallorca, strand