Den obligatoriske Te Julekalender

.. Og før jeg fik set mig om var det blevet November og dermed December lige om lidt. Tiden FLYVER! – Men det er jo en god ting, for så keder man sig ikke. – Det er der i hvert fald nogle kloge hoveder som siger… Og det er nok også meget gældende for undertegnede. Men lige meget hvor hurtigt eller langsomt tiden går, kan man jo være sikker på, at det endnu engang bliver December. Og ligesom sidste år betyder December måned for mig familiehygge, konfekt, julegodter, nisser, kolde snuder, tykke sokker, masser af varm te under tæppet, og dermed også en te julekalender.

Tante te te-julekalender, tea, te, pernille bladt køhrsen

Jeg har valgt at gentage sidste års succes og anskaffet mig en te julekalender. Den er væsentligt dyrere end en lille chokoladekalender, men jeg har alligevel valgt at forkæle mig selv med den, da den altså bare bringer så meget hygge med sig. Årets te julekalender er igen fra Tante T. Den er håndsyet og består af 24 små pakker te, en te-dåse og en pakke fyld-selv-te-breve. Tanterne lægger ydermere vægt på, at pakkekalenderen efterfølgende kan bruges i hjemmet til alverdens smånips eller krydderier – om den får en plads i køkkenet efter jul er dog stadig uvist, da det ikke er plads jeg har mest af. Men gemmes skal den i hvert fald til eventuelt senere brug. Sidste år var min te julekalender ligeledes fra Tante T, men 2014-udgaven indeholder ikke de samme slags te som i år 2013.

Der er efterhånden flere te-forhandlere som laver deres egne te julekalendere og jeg vil klart anbefale at investere i en, hvis man interesserer sig lidt for te. Se eksempelvis Simply TeaTeacup, Tea Drops, Bohea, Vild med te.  Det er en spændende mulighed for at prøve en masse forskellige slags te, som man ellers ikke ville smage, og herigennem udvide sin te-horisont. Der er eksempelvis flere teer fra sidste års julekalender som jeg faldt for, og efterfølgende er blevet meget glade for.

 // Pernille,

Man har vel et standpunkt til man tager et nyt…

Under og især efter min udarbejdelsen af min bacheloropgave, som jeg skrev for at afslutte mit studie i internationals salg og marketing, svor jeg, at jeg aldrig skulle sætte mine ben på et studie igen. Alligevel skulle der kun gå 8 måneder, før jeg var den heldige ejer af faglitteratur, pensumlister, overstregningstusser, semesterplaner, pendlerkort, og for ikke at forglemme; et studiekort fra Syddansk Universitet i Kolding med et billede af undertegnede og titlen “Kandidatstuderende i Designledelse”. – Og hvorfor så denne pludselige kursændring?

Først og fremmest har jeg aldrig været decideret “skoletræt”. Jeg kan godt lide at læse litteratur og lære nyt. – Efter bacheloren havde jeg nok bare fået nok af aldrig at have sådan helt fri eller rigtig weekend. Men 8 måneder væk fra studiemiljøet sætter alligevel tankerne igang, og lysten til at lære nyt, fordybe og dygtiggøre sig dukkede ligesom frem igen. Det skal selvfølgelig ses i forbindelse med, at jeg igennem mit bachelorprojekt blev interesseret i Privat Label arbejde, og at jeg igennem Designledelsesstudiet så en oplagt mulighed for at tilegne mig kompetencer indenfor dette område. Og ja, så selvfølgelig at man som kandidatuddannet forhåbentlig har lidt mere at forhandle med ved løn-bordet og det faktum, at jeg kun som 23 årig stadig har rigtig rigtig mange år på arbejdsmarkedet foran mig. Så hvorfor ikke uddanne sig imens tid, sted, ressourcer og muligheder er?

På Designledelsesstudiet håber jeg at få muligheden for at koble kreative designprocesser på min meget teoretiske viden om salg, marketing og branding. Jeg har nu være studerende i en uge, og har allerede været både forhåbningsfuld, overrasket og mega frustreret. Det er et helt nyt kapitel og skridt på vejen mod en forhåbentlig spændende karriere, og det er intenst fordi overvejelserne om “er det nu den rigtige vej for mig?” tordner rundt i hovedet. Ligemeget hvor denne “studierejse” ender, så er jeg dog glad for, at jeg efter 8 måneder som fastansat er sprunget ud af min komfortzone, og dermed ikke i fremtiden sidder og tænker “hvad nu hvis jeg havde givet kandidatstudiet en chance?

Studieliv, designldelse Synddansk universitet Kolding, Mac

Darjeeling First Flush 2014

Ved foden af Himalaya Bjergene i Indien finder man byen Darjeeling. Byen ligger i 2000 meters højde, og de klimatiske forhold gør blandt andet området perfekt til tedyrkning. Darjeeling er derfor kendt for at producere noget af det bedste te i verden. Det siges, at Darjeeling teerne skulle være teens Champagne. Det er især høsten af de aller første teblade efter vinteren, som skulle være noget ganske særligt. Denne høst hedder First Flush og plukkes i marts måned. De første teer af dette års First Flush er allerede så småt at finde rundt omkring hos de forskellige te forhandlere. Jeg har aldrig før smagt en First Flush te fra Darjeeling, da det er en forholdsvis dyr te sammenlignet med meget andet løs te. Nu er jeg dog efterhånden blevet for nysgerrig, så et eftermiddagsbesøg hos A. C. Perch’s Tehandel gjorde mig i dag en Darjeeling First Flush 2014 te rigere.

Denne te kommer fra plantagen Teesta Valley og koster 96 kr. pr. 100 gram. Både på udseendet, duften og smagen adskiller denne te sig meget fra andre jeg kender til. Ser man på tebladene kan der stadig anes nærmest friske grønne blade, og denne friskhed bærer duften også i høj grad præg af. Som jeg før har nævnt, er det svært at beskrive hvordan en “ren” te smager, da den ikke er tilsat aroma. Jeg er dog alligevel begyndt at interesserer mig en del for de rene teer. Når jeg drikker denne te, får jeg assosiationer tilbage til den duft som hænger i luften en varm sommeraften, når der er blevet høstet hele dagen (hvis det overhovedet giver nogen mening). På Perch’s hjemmeside beskrives smagen som sød og blomstret. Jeg synes ikke umiddelbart teen er sød, men den milde blomstrede smag kan jeg godt følge. Alt i alt en let og spændende te. Darjeeling first flush 2014, Perchs

“After Noon Tea”

Afternoon tea, bog om te, te bog, perchsDet er ikke længere kun te som fylder på min te-hylde. Denne fine bog “Afternoon Tea” har nemlig sneget sig ind og fundet sig en god, og ikke mindst velfortjent, plads!

Som titlen beskriver, handler bogen om netop Afternoon Tea og andre engelske te traditioner. Fænomenet stammer fra England, og handler helt basalt om, at man om eftermiddagen mødes over en god kop te og en lille bid mad/kage.  Størstedelen af siderne indeholder dog masser af lækre opskrifter fra Perch’s Tea Room, og det er alt sammen i Afternoon Tea “ånden”. Her kan nævnes finger sandwich, scones, marmelade, lemon curd, tærter, kolde og varme drikke og ikke mindst en masse forskellige kager. Selve teens oprindelse og korrekte brygningsmetoder berører bogen også i en kort introduktion.

Jeg har forsøgt mig med nogle af opskrifterne, og er blevet super positivt overrasket. Først og fremmest har opskrifterne resulteret i nogle rigtig lækre resultater. For det andet er flere af opskrifterne forholdsvis enkelte og nemme at gå til. Det sætter jeg stor pris på, da jeg ikke altid er i humør til at købe 15 nye og forskellige ingredienser, for at kunne bage en kage. Sidst men ikke mindst, så er bogen illustreret med masser af smukke billeder, hvilket bare lige sætter prikken over i’et.

Bogen kan købes her.

Garmin Forerunner 210 // Vejen mod de 10 kilometer

Let’s face it! Arbejdsliv kombineret med træning bliver bare aldrig det samme som studieliv kombineret med træning. Det betyder, at nye alternativer og rutiner må tages i brug. Resultatet er blevet et mål om at kommer op og løbe 10 kilometer i år. Realistisk og overskueligt! 🙂 Jeg har fundet et løbeprogram fra Iform som hedder 10 kilometer på 12 uger. Jeg er nu igang med den 5. uge, men tænker at jeg trækker perioden længere end 12 uger, for ikke at gå for hurtigt frem. Programmet passer mig super fint, da det er bygget op omkring 3 løbeture i ugen. Det synes jeg er overskueligt, at få til at passe ind i en arbejdsuge.

Garmin forernunner 210, 10 km. løbetræning

MEN! Det fede er jo så, at jeg i fødselsdagsgave fik Garmin Forerunner 210. Det er et pulsur som blandt andet indeholder GPS, intervaltræning og kalorietæller. Der er vidst ikke noget det ur ikke kan, og jeg er allerede helt vild med det. Det er lige pludselig meget sjovere at løbe, når man både kan holde øje med distance, pace og puls på samme tid. På nuværende tidspunkt koncentrerer jeg mig dog om distancen og pacen, og løber dermed ikke efter pulsen.
Billedet er fra torsdagens tur, hvilket jeg faktisk var rigtig fint tilfreds med. I dag stod den på 6,5 kilometer, hvilket min venstre fod vidst synes var lidt for langt.

Nicolas Vahé T1 Coconut & Passion

Nicolas vahé, tea, T1 coconut og passion, cinnamon almonds, plintI fredags fyldte jeg endnu engang år, og derfor har weekenden stået i fødselsdagens tegn. Fredag stod på sushi, bland-selv-slik og Xfaktor med min skønne kæreste. Lørdag havde jeg en flok vanvittig dejlige veninder på besøg, og søndag kiggede min søde moar og min smukke søster Kristina forbi. Alt i alt en helt perfekt weekend! 🙂

Af min søde veninde Rikke fik jeg en lille fin gave som indeholdte en te og chokolade fra Nicolas Vahé samt et te-æg. LÆKKER GAVE! 🙂 Jeg var super spændt på at smage teen som hedder T1 Coconut & Passion, da jeg ikke har stiftet bekendtskab med denne før.

T1 Coconut & Passion er en grøn te baseret på en Sencha te. Sencha te er især kendt fra Japan hvor den ofte drikkes, og i denne blanding er der tilsat kokos og passionsfrugt. Det mest overraskende ved denne te er, at den smager præcis så dejligt og kraftigt som den dufter. Min erfaring er, at te sjældent smager af ligeså meget som det dufter, men det gør denne! Duften af sødme og kokos er meget gennemtrængende, og det gør sig også gældende i smagen. Teen er efter mine smagsløg meget sød, og vil derfor sagtens kunne erstatte et stykke kage, hvis den søde tand skulle melde sig.

Jeg har ikke erfaringer med andre produkter fra Nicolas Vahé, men jeg kan læse mig til, at hensigten med produkterne er, at de skal give en sanseoplevelse ud over det sædvanlige. Både teen og chokoladen lever i høj grad op til dette, og det er tydeligt, at kvalitet og pris hænger sammen her. Alt i alt en te som jeg er super glad for nu, at have stående på min te hylde.

Oolong Ti Kuan Yin

Jeg har ALTID været glad for weekend. Men nu er jeg gået fra studielivet til fuldtidsarbejde, og dermed bliver weekenderne bare endnu mere værdifulde og tiltrængte. Denne aften bliver derfor nydt i fred og ro med teen Oolong Ti Kuan Yin fra Tante T. Jeg har ikke beskæftiget mig specielt meget med Oolong te, og har derfor heller aldrig haft megen viden om den. Men hvad jeg dog ved indtil videre er, at Oolong teen er te som er halvt fermenteret. Fermentering har noget at gøre med hvordan teen er produceret, og skal man sammenligne den med andre teer betyder det, at den befinder sig imellem den grønne og den sorte te. En grøn te gennemgår ikke en såkaldt fermenteringsproces, hvorimod en sort te gennemgår en fuld fermentering. Herimellem befinder Oolong teen sig, da denne gennemgår en kort fermentering.

Men tilbage til Oolong Ti Kuan Yin. Jeg havde en forestilling om, at den ville minde om en sort te. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg blev dog overrasket, da jeg synes teen hælder meget mere til den grønne side end den sorte. Derudover er teen meget mild, hvilket nok skyldes den korte fermentering. En lang fermentering skulle give teen en kraftigere smag, som sorte teer ofte har. Hvad jeg synes er spændende ved denne te er, at det er en ren te. Dermed smager den virkelig også af ren te, hvilket er interesant når man er mest bekendt med aromatiseret te.

Oolong Ti Kuan Yin, Tante T, en blog om te