Oolong Ti Kuan Yin

Jeg har ALTID været glad for weekend. Men nu er jeg gået fra studielivet til fuldtidsarbejde, og dermed bliver weekenderne bare endnu mere værdifulde og tiltrængte. Denne aften bliver derfor nydt i fred og ro med teen Oolong Ti Kuan Yin fra Tante T. Jeg har ikke beskæftiget mig specielt meget med Oolong te, og har derfor heller aldrig haft megen viden om den. Men hvad jeg dog ved indtil videre er, at Oolong teen er te som er halvt fermenteret. Fermentering har noget at gøre med hvordan teen er produceret, og skal man sammenligne den med andre teer betyder det, at den befinder sig imellem den grønne og den sorte te. En grøn te gennemgår ikke en såkaldt fermenteringsproces, hvorimod en sort te gennemgår en fuld fermentering. Herimellem befinder Oolong teen sig, da denne gennemgår en kort fermentering.

Men tilbage til Oolong Ti Kuan Yin. Jeg havde en forestilling om, at den ville minde om en sort te. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg blev dog overrasket, da jeg synes teen hælder meget mere til den grønne side end den sorte. Derudover er teen meget mild, hvilket nok skyldes den korte fermentering. En lang fermentering skulle give teen en kraftigere smag, som sorte teer ofte har. Hvad jeg synes er spændende ved denne te er, at det er en ren te. Dermed smager den virkelig også af ren te, hvilket er interesant når man er mest bekendt med aromatiseret te.

Oolong Ti Kuan Yin, Tante T, en blog om te

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s