B2B virksomheder og de sociale medier

Uddrag fra projektopgave om relationer, B2B markedet og sociale medier.

Et blogindlæg på BrightTALK påstår, at B2B virksomheder har et mærkeligt forhold til de sociale medier. Det begrundes med, at virksomhedens ønske om, at kunne måle og beregne ROI ikke er så ligetil, som ved andre marketingaktiviteter og aktiviteter generelt. (BrightTALK, 2013). Som en naturlig del, af det at drive forretning antages det, at chefer og ledere er meget interesserede i, hvad en eventuel investering vil give af afkast. Det er selvfølgelig også tilfældet med en investering i sociale medier, og det kan være en vigtig årsag til, at mange fravælger at bruge det.

Det er interessant at dykke ned i forskellige statements omhandlende de sociale medier, som ofte høres fra virksomhederne.

# 1 Vores budskab bliver hijacked, og vi kan ikke kontrollere hvad folk siger om os
Virksomhederne ved, at nettet er et åbent forum hvor opdateringer og samtaler kan sprede sig hurtigt. Er virksomhederne på de sociale medier, kan kunderne og følgere til virksomheden frit udtale sig, og det både til den positive og negative side. En meget negativ eller uheldig kommentar fra en kunde kan blive spredt hurtigt. Virksomheder ser det som en stor risiko. I dag forholder det sig sådan, at uanset om virksomhederne vil det eller ej, så bliver der talt om dem på nettet. Det kan både være blandt folk privat, på blogindlæg, eller i diskussionsgrupper på eksempelvis LinkedIn. Er virksomheden på de sociale medier har de i det mindste en mulighed for at holde øje med hvad deres kunder siger samtidig med, at de har en fair og professionel chance for at forsvare og forklare sig. (Strategic researcher, 2013) (Gillin, P. & Schwartzman, E., 2011, s. 40 + 116)

# 2 Sociale medier er gratis
Da det på de fleste sociale platforme er gratis at oprette sig som bruger, kan nogle have en forestilling om, at det hermed også er gratis for virksomheden at benytte de sociale medier. Det antages, at det også kan være en grund til, at mange virksomheder ikke inkorporerer sociale medier i deres overordnede strategi, og dermed heller ikke i deres budget. Det er imidlertid en stor fejl, da de sociale medier i sig selv ikke koster noget, men det gør det til gengæld at drive medierne. Der må være kompetente medarbejdere til at varetage udarbejdelsen og udførelsen af virksomhedens sociale medie strategi. (Strategic researcher, 2013)

# 3 Sociale medier skaber trafik
Mange virksomheder er af den opfattelse, at er man først på de sociale medier, skaber dette opmærksomhed og trafik rundt omkring virksomhedens egen hjemmeside. Det er en stor fejl at tro dette, da det er menneskerne bag de sociale medier, som skaber trafik og ikke mediet i sig selv. Som det også ligger i navnet, er mediet en måde at kommunikere igennem på. Men hvad der bliver kommunikeret, hvordan det kommunikeres og hvornår, det bestemmer menneskerne bag mediet. (Strategic researcher, 2013)

# 4 Facebook – Så er vi med!
Facebook er nok den sociale platform som benyttes oftest i Danmark på nuværende tidspunkt. Derfor tror mange også fejlagtigt, at det er her man skal starte, og er man blot oprettet på Facebook, så kommer det hele til at gå godt. (Strategic researcher, 2013) Men det er ikke platformen der skaber resultater, men indholdet. Hvilke(n) platforme en virksomhed ønsker at benytte sig af, er det sidste der bør besluttes, ved en social medie strategi. Mange virksomheder vælge i dag først platformen og derefter indholdet. Hvad der imidlertid er vigtigst er, hvilket mål virksomheden har med deres sociale medie strategi. Disse bør opstilles først, og derefter må virksomheden vurdere, hvilken platform der på bedst mulig måde kan realisere målsætninger. (Silveri, A., 2010)

# 5 Kvantitet over kvalitet
Det er af mange virksomhederes opfattelse, at jo mere man sender ud igennem de sociale medier jo bedre og jo større opmærksomhed kommer der. Enhver virksomhed, og bruger generelt, må dog bare indse, at det der sendes ud må være relevant og indholdsrigt, for at læseren eller følgeren ikke falder fra (Strategic researcher, 2013).

Kilder

  • BrightTALK, 2013. Five best practices for B2B social media strategy, (blogindlæg). Tilgængelig her.
  • Gillin, P. & Schwartzman, E., 2011. Social marketing to the business customer. 1. Udg. John Wiley & Sons, Inc.
  • Strategic researcher, 2013. Socialize the enterprise, (Fordrag med strategic researcher). Præsenteret den 13. maj 2013.
  • Silveri, A., 2010. The recipe for B2B social media success. Sales. (Januar 2012), 823 ord. Kan bestilles her.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s